Den dråbeformede, grønne ø ud for Sydøstindiens kyst opfylder alle drømmene, når det kommer til en eksotisk ferie: Smukke strande, lækker mad, unikt dyre- og planteliv, historiske seværdigheder og en gæstfri befolkning.

En på opleveren
Gina Kragh er produktansvarlig for Sri Lanka hos Winberg Travel. Hun understreger, at én af Sri Lankas helt store styrker er, at der stadig er relativt få turister som har sat sandalerne på øen:
”Sri Lanka er endnu ikke blevet alt for kommercielt, og derfor er det virkelig et oprigtigt eventyr, man drager på, når man besøger landet. Ikke alle taler engelsk, og en offentlig bustur på fem timer koster kun fem-ti kroner. Derfor får man med garanti én på opleveren, når man drager ud for at besøge templer, te-plantager, søer og vandfald”, forklarer hun. Gina påpeger, at man let kan kombinere Sri Lanka med en tur til Maldivernes uovertrufne snorkling, dykning og jomfruelige strande.

Noget for enhver smag
På trods af at antallet af turister er stigende i landet er Sri Lanka gået ram forbi, når det kommer til masseturismen. Det kan blandt andet skyldes, at øens nordlige del indtil 2009 var plaget af borgerkrig mellem den singalesiske majoritet og den tamilske minoritet. I dag er landet stort set problemfrit og man kan igen også rejse til den nordlige del af øen.
”Sri Lanka har virkelig noget for enhver smag: Spændende kultur, et rigt dyreliv, flot natur, billig og god shopping såsom tøj og smykker – og så er der gode muligheder for at dyrke adventuresport såsom kajak, hiking og surfing. Dertil kommer, at det er en super familiedestination med korte transportafstande”, lyder det fra Gina.

Maksimalt eventyr for pengene
Sri Lanka er billigere end Thailand og ikke mere end 1,5 gang større en Danmark. Det gør, at man på 7-14 dage kan opleve alt det bedste, som Sri Lanka har at tilbyde. Gina mener, at der er flere ting, man ikke bør snyde sig selv for at opleve i Sri Lanka: ”Eventyret ligger i at køre på et af verdens smukkeste togstrækninger sammen med de lokale, gå på krydderimarked, tage på safari og se alt fra vilde dyr til hvaler. Jeg anbefaler også at besøge det berømte Tandens-tempel i Kandy, lokale landsbyer og kongepaladset på toppen af den enorme løveklippe Sigiriya,” lyder det fra den produktansvarlige, der som mange af sine øvrige kolleger har haft fornøjelse af at drage på srilankansk eventyr. Øen byder på rigtig mange oplevelser og kulturskatte, og dens overkommelige størrelse gør, at man med en tur til tropeøen kan fokusere mere på oplevelser frem for praktikaliteter: “Vi har lavet nogle rejseforslag, der giver minimum transporttid og maksimalt eventyr for pengene. Samtidig er vores samarbejdspartnere både pålidelige og billige og kender de rejsendes behov”, forklarer Gina Kragh og lover, at Winberg Travels erfarne rejsekonsulenter vil kunne skræddersy lige præcis den rejse til Sri Lanka, som du går og drømmer om.

Sådan kommer du dertil
Når du skal til Sri Lanka, flyver du til hovedstaden Colombo fra enten Kastrup eller Billund. Rejsetiden er omkring 10 timer i luften, og en mellemlanding vil typisk være i Doha eller Dubai. Priserne starter fra 5.995 kr. (inkl. ankomstpakke – Transfer fra lufthavn og to nætter på hostel i Colombo) Tidsforskellen til Danmark er på blot fire timer, hvilket giver et minimalt jetlag.

Læs mere om rejseforslag og om hvordan du får skræddersyet din rejse til Sri Lanka

Sri Lanka
Sri Lanka, SigiriyaFiskere Sri LankaElefanter Sri Lanka

Travel Consultants

Börja planera din reseupplevelse tillsammans med oss

Kom på våra gratis resekvällar

Anmäl dig här
TILL SIDANS TOPP
Kontakta oss:
Hitta oss på: